40 års jubilæet 2014

Kielers Plads og ishavet

Reportage fra 40 års jubilæumsfesten 2. august 2014

To verdensbegivenheder 

Vandtemraturudvalget gør klar til en verdensbegivenhed. Foto: Jesper Alstrøm.

Temperaturudvalget gør klar til en verdensbegivenhed. Fra venstre Undermålerassistentaspirant Jane Hjorth, Undermålerassistent Søren Søndergaard, Overmåler Knud Limschou. Foto: Jesper Alstrøm.

De op mod 200 fremmødte til markeringen af Laugets jubilæum lørdag 2. august fik to verdenspremierer:

Den nordlige del af vor imposante park omkring Vinterpaladset blev døbt Kielers Plads.

"Undermåler

Undermålerassistent Søren Søndergaard konstaterer triumferende, at vandtemperaturen nu er sænket. Foto: Jesper Alstrøm.

Og Temperaturudvalget har som de første gjort noget ved den alt for høje vandtemperatur i Øresund:

Med velvillig assistance fra Fiskerikajen smed Overmåler Knud Limschou og Undermåler- assistentaspirant Jane Hjorth en kasse is i havet, hvor Undermålerassistent Søren Søndergaard med issen afbød isens tur mod vandoverfladen.

De lugtede ganske fælt af fisk alle tre bagefter – og da Undermålerassistentaspiranten greb et håndklæde og gav det til Undermålerassistenten, opdagede han, at det ikke var hans.

Han havde tørret sig i det. Så en sagesløs turist, der brugte vores bro og svømmede intetanende rundt, mens en verdensbegivenhed udspillede sig for næsen af hende, kom formentlig også til at lugte af fisk …

Men det hele skal ses i en større sags tjeneste.

Og atter har ét af vore mange og vægtige udvalg vist handlekraft.
Vi andre kan således glæde os til atter at bade i køligere vand.

Hyldest til mennesket

Jørgen ‘Sølvræv’ Kieler inden fejringen. Hyldest, se Høvdingens tale på side 1. Foto: Jesper Alstrøm.

Vort æresmedlem, Jørgen »Sølvræv« Kieler, var med i Laugets første bestyrelse for 40 år siden og har badet lige siden.

Det var en god og bæredygtig idé, han i 1974 var med til at lancere.

Han er om nogen synonym med Lauget, og inden Jørgen Kieler afslørede skiltet med navnet, sagde Høvding Erling Madsen:
– Vi vil gerne i Lauget hylde Jørgen for det menneske, han er. Bestyrelsen fandt, at de 40 år er en god anledning. Navnet Kielerkanalen var optaget – så det blev Kielers Plads i stedet.

Charme, sang og trut

Lurendrejerne rydder stranden. Foto. Jesper Alstrøm.

Lurendrejerne rydder stranden. Som sædvanligt. Foto. Jesper Alstrøm.

Lurendrejerne tog turen langs stranden og serverede som sædvanlig sang og trut med empati og charme. De smukke dragter draperer sig også elegant om deres kroppe.

Under morgenmaden var Den Elektroniske Viking, Søren Wennemoes, blevet analog og trakterede et 16 kilo tungt håndklaver.

Han må dog vente med besøget hos kiropraktoren, idet han over de kommende dage vil sørge for, at der kommer billeder og tekster på hjemmesiden om jubilæumsdagen.

Ca. 200 medlemmer var mødt op. Den elektroniske Viking Søren Wennemoes anslår skærgaardstoner. Foto: Jesper Alstrøm.

Ca. 200 medlemmer var mødt op. Den Elektroniske Viking Søren Wennemoes anslår analoge skærgaardstoner. Foto: Jesper Alstrøm.

Du kan også på hjemmesiden finde link til alle de mange artikler Ugebladet og Frederiksborg Amts Avis har skrevet om jubilæet – og flere følger i næste uges aviser.

Jubilæumsdagen bød også på en særlig jubilæums- sang på Beatles-melodien Yesterday – og for første gang lykkedes det Skjalden Thøger Johnsen både at finde en melodi alle kunne og at holde antallet af vers på et behersket niveau.

Erling Madsen
2. august 2014

Print Friendly, PDF & Email