Temperaturudvalget

Overmåler Knud Limschou forklarer TV 2 Vejret, hvordan vandtemperaturen måles. (Foto: Erling Madsen).

Overmåler af 1. grad Knud Limschou forklarer TV 2 Vejret, hvordan vandtemperaturen måles. (Foto: Erling Madsen).

Det er en kendt sag, at vinterbadning ikke er for mænd med mindreværds- komplekser. Og det er én af grundene til, at Lauget gør meget ud af at måle temperaturen hver eneste dag i Øresund.

Faktisk er Laugets ekspertise så anerkendt, at TV 2 Vejret i 2012 bad om assistance og fik lov til at bringe Laugets daglige målinger i forbindelse med badevandstemperaturerne.

Lauget går videnskabeligt til værks og måler temperaturen én meter under overfladen, som er den anerkendt termometerplacering – og Laugets 2 termometre kalibreres løbende selv om det ikke står helt klart i forhold til hvad.

Flid og omhyggelighed har ført til, at Lauget i januar 2014 i nyhedsbrevet kunne dementere påstanden om, at kloden generelt er blevet varmere:

– Det fantastiske er, at temperaturen ikke ændrer sig over året – den holder sig på en given dato inden for én grad. Så siger de, at kloden er blevet varmere – bare ikke i Rungsted!, fortæller undermålerassistent Søren Søndergaard, som i 8 år har taget temperaturen.

Dog tilføjer han, at de år, hvor der opstår grødis, sker der en ændring. Som eksempel nævner han juleaften 2012, hvor grødisen sænkede temperaturen til en halv grad, mens den i 2015 var mere normal på 4 grader.

Varmeste dage har været 22,1 grad 27. juli i 2012 og 22. juli 2013.

Lauget er i besiddelse af en større statistisk historik om temperaturudviklingen i Øresund – en udvikling, Temperaturudvalget også selv aktivt har påvirket: Da Lauget i august 2014 fyldte 40 år, havde sommeren været alt, alt for varm, så Temperaturudvalget hældte is i Øresund for at bringe temperaturen ned. Og dét har vi så eksempelvis i sommeren 2016 haft stor fornøjelse af.

Temperaturudvalget består af Overmåler af 1. Grad Knud Limschou, Undermålerassistent af 1. Grad Søren Søndergaard, Undermålerassistent Jane Hjorth og Undermålerassistentaspirantelev Marc Limschou.

Varmeste dage har været 22,1 grad 27. juli i 2012 og 22. juli 2013.

Opdateret september 2016 – Erling Madsen

Print Friendly, PDF & Email